Det kan man også ønske sig i julegave…

Jeg tænker alle med børn kan følge mig her og jeg ved godt det lyder så frygtelig klicheagtigt, men for f… hvor går tiden bare stærkt, når man har børn.

Jeg føler vitterligt lige jeg har siddet med min lille baby i armene. Problemet er bare at ”babyen” nu selv cykler i skole, hjælper med madlavningen og netop har proklameret, at han har startet en Tesla opsparing, da han mener det vil være den rigtige bil for ham når han fylder 18!

Hmm.. Altså jeg har set ham lære at gå – ikke kravle, for det stadie har begge vores børn sprunget over – set ham lære at cykle, stå på ski og meget andet, så det er ikke fordi vi ikke har udnyttet tiden, men for pokker det er gået stærkt.

Nå, men Simon er vores skønne ældstebarn og det er ham der som 8-årig har startet en Tesla opsparing.

Simon er ikke og har aldrig været et rigtig legebarn – altså selvfølgelig leger han, men han er meget mere til at være ude, være på opdagelse og til at opleve nye ting. Ønskesedlen til julen 2018 indeholdt derfor intet legetøj, som i INTET, men derimod ønsker, som en tur på Tivoli Hotellet, spisning på Sticks’n’sushi, besøg i Hafnia hallen osv.

I denne weekend skulle julegaven 2018 indfries. Med kuffert i hånden og en smørcrossaint i den anden var han klar til at stige på toget. Uanset hvor meget jeg forsøger at overbevise mig selv om, at han stadig er min lille baby, så må jeg erkende, at det ikke er sådan tingene forholder sig. Han vil gerne tage ansvar og det skal han selvfølgelig have lov til. Så skærmene på stationen blev nærstuderet, den rigtige perron fundet, rejsekortet checket ind og så var vi klar til at tage af sted.

Jeg elsker at han tager ansvar og jeg elsker at han prøver at klare så meget som muligt selv. Da vi nåede Hovedbanen måtte jeg dog lige assistere lidt, da han fra perronen mente vi kunne tage den i direkte fugleflugtslinje til Tivoli Hotellet. En rute der havde involveret, at vi skulle krydse togskinner og forcerer en større byggeplads.

Inden ankomst til hotellet var jeg faktisk lidt nervøs for om han ville blive skuffet. Jeg havde svært ved at forestille mig hvad en 8-årig tænker Tivoli hotellet indeholder. Min fantasi rakte til rutsjebaner i stedet for elevatorer og ”skyd-efter-dåser-og-få-en-præmie” på hver etage – men sådan tænkte han ikke og han blev på ingen måde skuffet.

Vi blev budt pænt velkommen af damen i receptionen, som straks bød Simon på chokolade imens vi klarede indtjekningen. Hun fortalte om swimmingpool og legerum og fik på den måde Simon til at føle sig mindst lige så velkommen som jeg. https://www.tivolihotel.dk/

Jeg er ikke særlig kendt i København og min historiske viden om byen er ikke særlig stor, men alligevel og måske endnu mere derfor elsker jeg bare at gå rundt og opleve byen. Jeg elsker at kunne tage til København, suge stemningen og storby livet til mig og på 45 minutter være tilbage i Ringsted, hvor alting bare er lidt mere kendt, trygt og roligt. Kærligheden til byen vil jeg gerne give videre til Simon, så derfor tog vi afsted fra hotellet og gik langs vandet mod Nyhavn. Når vi har tid, så leger vi ofte den leg, hvor vi skiftes til at bestemme retning hver gang vi når en skillevej. Denne gang førte legen os over Langebro til hyggelige Christianshavn og helt tilfældigt forbi Christianshavns Vold Bemandede Legeplads. (I kan finde mere om denne legeplads og Københavns andre bemandede legepladser her https://www.facebook.com/bemandedelegepladserikbh )

Og nu kommer jeg måske til at lyde en smule provinsagtigt, men hold nu k… en fantastisk legeplads. Okay, jeg indrømmer, at det at forårssolen skinnede og temperaturerne nærmere sig 15 grader sikkert hjalp på det, men det var bare så hyggeligt og på ingen måde noget vi oplever i Ringsted.

Der var børn i alle aldre – helt små børn i sandkassen, børn i alle aldre på et væld af forskellige mooncars, balancecykler og endda en gammeldags væltepeter cykel, teenagere på basketbanen. Ind i mellem alt dette løb der børn på rulleskøjter – nogen havde styr på det, andre prøvede for første gang, men alle børnene hjalp hinanden – også dem de ikke kendte. Vi var helt solgt begge to, her var der ikke tale om børn der legede i hver sin have, på hver deres trampolin eller i hver deres legehus, men i stedet om børn der legede SAMMEN. Jeg tænker, at jeg indenfor nærmeste fremtid skal have en snak med vores politikere i Ringsted – måske der er håb for at noget lignende kan lade sig gøre i Ringsted.

Med trætte ben nåede vi retur til hotellet en halv time før vi havde bestilt bord på Sticks’n’Sushi. Hvis der er noget der kan få gang i Simon, så er det sushi – så på ingen tid var håret sat og skjorten på og så var han klar til at indtage toppen af Tivoli Hotellet. Vi har været der en enkelt gang før, så knægten havde 100 % styr på, hvad der skulle bestilles og med et lille nik til tjeneren fik han bestilt sin egen menu og samtidig givet mig et hint om, at hans børnemenu sikkert ikke var nok og at jeg måtte forvente han skulle have 4-5 stykker af mit. Sådan en aften – bare mor og søn – er uvurderlig og kan slet ikke forekomme ofte nok. Der er tid til al den snak man bare ikke når i hverdagen, inklusiv nogen af de store spørgsmål. I øjeblikket fylder det selvfølgelig meget for børnene at Martin og jeg ikke længere bor sammen.

”Hvorfor skal I egentlig ikke være kærester mere, mor?”

”Skal du så have en ny kæreste?”

”Far siger, at det er ærgerligt at vi ikke skal bo i huset mere. Synes du også det?”

Uden tvivl store spørgsmål for en 8-årig, så det var så rart at kunne sætte lidt uddybende ord på dette og forklare lidt dybere omkring situationen – forklaringer jeg måske har holdt lidt tilbage, fordi de ikke giver mening, når der normalt også sidder en 5-årig og lytter med.

Aftenen bød selvfølgelig også på masser af grin og på snak om kammerater, kæreste – altså Simons, floorball og andre ting der fylder i en 8-årigs liv.

Vi sluttede aftenen i hotellets swimmingpool og brugte tid på at plaske, fjolle, svømme og slappe af i saunaen. Simon var glad og jeg var glad.

Efter en god nats søvn var vi klar til at indtage den lækre morgenbuffet og bruge tid i hotellets legerum inden turen gik retur til Ringsted. Begge fyldt op med flere gode minder, overskud og klar til igen at tage alle hverdagens små diskussioner om sengetid, oprydning og lektier.

//Christina Bundgaard