Med badebussen til Italien…

Hvad gør man, når det ene barn pludselig ikke vil flyve og det andet gerne vil sydpå? Umiddelbart så pakker man bilen, sætter ungerne på bagsædet – på skift selvfølgelig, så de ikke bliver uvenner og så afsted. Men hvis man så lige krydrer spørgsmålet med det faktum, at jeg nu er blevet en del af singlemødrenes klub, så begynder det at se lidt uoverskueligt ud og hvad gør man så?

Jo, så vælger man en af følgende:
1. Bliver hjemme og holder ferie i skønne Danmark.
2. Overtaler den ene til at flyve til Alanya – vores andet hjem, hvor vores forældre har haft lejlighed siden 2004. Vi har været der massevis af gange, børnene kender det og føler sig hjemme dernede.
3. Muligheden over alle. Man googler! Hvad gjorde vi egentlig inden Google kom og hjalp os med at finde svar på alt?

Det der medlemsskab af singlemødrenes klub giver både fordele og ulemper. En af fordelene er, at jeg selv kan bestemme og dermed ikke skal diskutere om man skal vælge 1, 2 eller 3. Ulempen i den sammenhæng er, at HVIS jeg nu alligevel har brug for sparring, så er denne sjældent særlig godt begrundet, når jeg spørger en 5- og 8-årig.

Nedenfor følger derfor en kort opsummering af den diskussion  jeg havde med mig selv:

Hvis jeg vælger punkt 1 og bliver i Danmark, så er det andet år i træk, hvilket giver minimum to udfordringer – for det første er vi alle tre alt for eventyrlystne og har brug for at komme ud og opleve noget nyt. For det andet, så tør jeg ikke tro på en gentagelse af sidste års danske sommer, selvom påsken nu har været helt fantastisk.
Hvis jeg vælger punkt 2, så skal jeg overtale Simon til at flyve. Årsagen til hans pludselig flyskræk skal findes sidste sommer, hvor han blev akut opereret for blindtarmsbetændelse. Han var mega sej både før og efter operationen, men der kom nogle efterfølgende reaktioner fra ham, som vi skulle arbejde lidt med. Lægerne siger, at det er en hel normal reaktion når et barn udsættes for et traume, som en akut operation godt kan være. Flyskrækken sidder stadig i ham og vi arbejder på at få det væk. Vi har blandt andet hørt lydbånd, som skulle hjælpe og været på biblioteket og læst omkring hvordan sådan et stort metalskrog egentlig kan flyve. Han har uden tvivl rykket sig, men er stadig ikke helt klar. Og det respekterer jeg fuldt ud.
Så er der punkt 3 tilbage. Google. Google er altid min redning og det blev det også denne gang.

Der skulle derfor ikke meget mere end fem minutters søgning til før jeg var klar til at fremlægge et sommerferieudspil til godkendelse hos de to miniboss’er – det er ungerne, hvis nogen skulle være i tvivl. Forslaget blev godkendt med det samme.

Derfor skal ungerne og jeg 14 dage til Italien.. med badebussen..
Okay, det er ikke sikkert alle voksne synes det lyder så hyggeligt med 24 timer i bus, men ungerne er vilde med idéen og når de er vilde med det, så er jeg også. Jeg har nemlig gennem de seneste snart ni år erfaret, at man ikke behøver at lade børnene styre det hele, men hvis de har en god portion medbestemmelse, så går det hele meget nemmere.

I det her tilfælde har ungerne har været med i hele planlægningen – og de var for en gang skyld enige. Vi har booket via http://www.friferie.dk, hvor vi startede med at udvælge campingplads. Badebussen kører både til Kroatien og Italien, men begge børn var hurtigt enige om at vi skulle til Italien, da vi var i Kroatien for et par år siden.
Vi har valgt den campingplads der hedder Camping Ca’Savio. https://www.friferie.dk/camping/feriested/casavio
Børnene var vilde med billederne af poolen, legepladserne og at der er underholdning om aftenen. Og jeg var vild med, at diverse anmeldelser rundt omkring på nettet så ganske udmærkede ud.
Så kom vi til valg af bolig. Der er et væld af muligheder indenfor mobilehomes og luksustelte – altså de der telte som er opstillet på forhånd og hvor der er sovekabiner, køleskab, kogeblus, borde og stole osv. Vi lavede en aftale om at kigge alle mulighederne igennem og bagefter forsøge at nå til enighed om hvad vi skulle vælge. Jeg tænkte jo på forhånd, at de ville vælge den dyreste mobilehome med den store flotte træterrasse og var derfor forberedt på at snakke lidt om økonomi med dem. Men i stedet gjorde ungerne det der, som kun søskende kan. De telepaterede eller hvad det nu er der sker – og pegede fuldstændig samtidig på det telt de gerne ville bo i.
Så uanset at jeg havde tænkt vi skulle bo i mobilehome – bare ikke topmodellen, så var kampen tabt på forhånd, for de var helt solgt. Og hvis der er en kamp jeg ikke vil tage, så er det en, hvor glæden stråler ud af øjnene på begge børn, over det valg de synes er 100 % rigtigt.

Herefter og INDEN vi bestilte, tog vi en snak om den kommende ferie. Vi står jo i en situation, hvor de er 2 mod 1. Altså 2 børn mod 1 voksen.. Og ja, det er mod.. For når situationerne opstår – og det gør de, så ved jeg, at selvom de er uenige om, om vi skal på legeplads eller i poolen, så er de enige om, at det er mig der er uretfærdig, når den ene sjovt nok ikke kan få sin vilje. Og i disse tilfælde er det altså rigtig rart at have snakket lidt af de forskellige situationer igennem inden. Jeg har før rejst alene med børnene og mit bedste råd er helt sikkert at se turen for sig og forberede sig så meget som muligt.

Så om cirka 2 1/2 måned stiger vi om bord på badebussen ved stoppestedet ved Ringsted Outlet. Med i rygsækken har jeg blandt andet to poser – en til Ida og en til Simon – med diverse små indpakkede “gaver”, som kan underholde på vej derned. Herudover har vi blandt andet tablets og høretelefoner, Uno, frugt og snacks. I bussen bliver der vist film både formiddag og eftermiddag og så er der helt sikkert også andre børn med, som har lyst til at få nye venner. Så 24 timer i bus skræmmer mig på ingen både. Tværtimod så glæder jeg mig. Jeg glæder mig fordi jeg kan huske vores køreferier fra da jeg var lille – det var godt nok i bil, men jeg elskede det og jeg er sikker på at ungerne vil elske denne tur.

Når jeg fortæller folk at vi skal på denne ferie, så er kommentaren fra de fleste noget i stil med “det er ret vildt, at du bare tager afsted alene med to børn”. Men sådan har jeg det slet ikke. Jeg vil meget hellere tage afsted og erfare at der var mange udfordringer end slet ikke at komme afsted. Og så ser jeg det, som en del af mit job som mor, at lære mine børn om forandringer, om at kunne få tingene til at fungere i forskellige situationer og om at vise hensyn til hinanden. Måske bliver jeg klogere, men uanset hvad så er jeg sikker på at vi får en skøn ferie.
Om jeg er udhvilet når jeg kommer hjem – næppe, men sådan er det at have børn – er det ikke? Og jeg er helt sikker på, at jeg nok skal få tid til at læse en bog eller to og drikke rosé i aftensolen.

//Christina Bundgaard