Alenemor og selvstændig..

Har I prøvet de der Escape Rooms, hvor I skal løse en række udfordringer og nå ud af rummet inden uret ringer?

Sådan lidt i stil med det føles min hverdag ind i mellem. 👇🏼

Her er en opgave… Du har 24 timer til at løse den… Du skal nå følgende:

* Sørg for at de to banditter har rent tøj og mad på bordet
* Smør madpakker
*Aflever børn
* Sørg for at de 17 ansatte er glade og tilfredse
* Betal regninger, bogfør, vask hår (da en af eleverne er syge), sørg for at kaffemaskinen bliver fikset, lav løn, hold møde med banken og søg refusion for de to ansatte der var syge i sidste uge
* Hent børn igen
* Kør Ida til svømning
* Husk Simon skal læse 20 minutter hver dag
* Gør rent, fjern ukrudtet foran huset (hvis nu nogen kommer forbi og skulle få lyst til at købe det – så skal det i hvert fald ikke være den 50 cm høje tidsel i forhaven, som skræmmer dem væk) og smid ungerne i bad
* Træn, motioner, få sved på panden – kald det hvad du vil, men dem, der ved noget om det, siger i hvert fald, at det er sundt
* Vær sammen med dine børn, vær til stede og nyd det!
* Brug 10 minutter på lige præcis det du har lyst til – det er 9 ud af 10 gange mine børn, fordi jeg ikke var 100 procent til stede i førnævnte punkt.
* Sov – det sidste punkt er eftersigende ret vigtigt

Ind i mellem, så ringer uret altså inden jeg når ovenstående, men heldigvis så går det hele på mirakuløs vis op de fleste dage.

Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg ovenstående ligner de fleste børnefamiliers liv. Måske er enkelte punkter en smule anderledes, men i bund og grund, så jonglerer de fleste familier med fuldtidsjob, børn, fritidsaktiviteter – både børnenes og deres egne, praktiske gøremål osv. Og der er fart på uanset om man er alene eller to..

Heldigvis så er jeg typen der godt kan lide at have travlt.. Jeg har et rimelig seriøst planlægningsgen og så er jeg, siden jeg var lille, blevet dunket i hovedet med sætningen “sørg for altid at være i god tid”. I fællesskab gør de to, at jeg sjældent bliver overrasket over punkter på dagens program og derfor sjældent bliver stresset.

Jeg har lidt svært ved at gøre mine timer op efter jeg er blevet selvstændig, men jeg tror faktisk ikke jeg arbejder mere end jeg gjorde før. Til gengæld arbejder jeg på en helt anden måde nu. Jeg har en helt anden frihed, samtidig med at jeg aldrig har fri. I min revisortid havde jeg en masse deadlines som skulle nåes og som jeg planlagde hele min kalender ud fra – gerne et halvt år frem i tiden. Det har jeg slet ikke på samme måde mere. Til gengæld har jeg utrolig mange opgaver der kommer ind fra højre, som skal klares her og nu – på alle tidspunkter af døgnet.

I forhold til at kombinere dette med medlemskabet af singlemødrenes klub, så kan det selvfølgelig give lidt udfordringer ind imellem. Men jeg er også blevet ældre og har lært at tackle deadlines helt anderledes. For vi er altså kun mennesker og selvom jeg ind imellem føler mig som både en blæksprutte og en superhelt, så  viser det sig hver gang at være en illusion og derfor har jeg erkendt, at det ikke altid er muligt at løse opgaverne indenfor 5 minutter.

Til gengæld så kan jeg som selvstændig planlægge min dag og min uge præcis som jeg jeg selv finder det optimalt. Og det giver mig mulighed for at være den type mor og den type arbejdsgiver, som jeg gerne vil.

Min dagligdag varierer fra dag til dag, men ser nogenlunde sådan her ud:
Kl. 5.30 – uret ringer og dagen er igang. Jeg er udpræget A-menneske og det har derfor aldrig været et problem at komme tidligt op (jeg begynder dog, hvis jeg skal være ærlig, at reagere lidt på de sidste ni års manglende søvn..) Jeg elsker at have tid til selv at blive klar til at komme ud af døren inden børnene vågner. Det giver mig ro og det giver børnene ro når de står op.
Kl. 6.30 – smøre madpakker. I øjeblikket spiser de pastasalater, så jeg forbereder så meget som muligt søndag aften og skal egentlig bare blande det sammen og smøre en 10’er mad til dem hver til første frikvarter.
Kl. 6.40 vækker jeg børnene og de kommer i tøjet og får pakket tasker osv. Herefter laver vi morgenmad i fællesskab – vi spiser sjældent det samme og Ida spiser helst ikke, men efter 5 minutters tid, så ender vi med at ramme spisebordet nogenlunde samtidig og er klar til morgen rutinerne. Ja, sådan nogen har vi, for jeg synes de er guld værd. Vi snakker dagen igennem, vi spiller som minimum begge børns aktuelle yndlingssange på Sonos’en – gerne et par stykker mere hvis vi kan nå det. Nogle dage danser vi lidt tosset rundt i køkkenet, andre dage bruger vi tiden på lidt oprydning eller klargøring af de projekter der står på eftermiddagens to-do liste.
Kl. 7.40 cykler vi afsted mod skolen, men kun i godt vejr. Ja, sådan en type er jeg. Jeg elsker at være ude og egentlig også i regnvejr, men bare ikke de morgener, hvor det vælter ned og vi skal have to skoletasker, skiftetøj, gummistøvler og gymnastiktasker med. Så bliver jeg doven og vælger den nemme løsning – det hvide lyn holder jo lige til det samme.
Kl. 8.15 er børnene afleveret og jeg møder ind på kontoret i kælderen under Ringsted salonen. Eller sådan er det i hvert fald oftest – ind imellem kører jeg også ud i de andre saloner eller har andre opgaver på to-do listen.
Dagens program varierer utrolig meget og indeholder alt fra bogføring og løn, til leverandørmøder, økonomistyring, HR, arrangere events, hårvask og styling – hvis en elev er syg og det hele brænder på og meget mere.
Kl.15.30 eller deromkring forlader jeg salonen og sætter kurs mod skolen igen. Det er meget tidligere end da jeg arbejdede som revisor, men de der eftermkddagstimer med børnene er simpelthen guld værd og det er timer jeg virkelig sætter pris på. Vi bruger dem oftest på cykelture, fritidsaktiviteter, legeaftaler, biblioteksture eller  brætspil – alt sammen krydret med en dosis ipad, som vel hverken kan eller skal undværes.
Ind i mellem arbejder jeg videre når jeg kommer hjem, det er især hvis børnene har legeaftaler, er trætte og bare vil se film eller lignende.
Kl. 18.00 laver vi mad – for det meste sammen. Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg ikke den vilde interesse for madlavning, er piv elendig til det og har egentlig bare nydt godt af at børnenes far har taget den tjans hver eneste dag. Men nu nyder jeg det faktisk – primært fordi ungerne er med. De er nysgerrige og interessede og Simon nyder at det er et område, hvor jeg faktisk ikke er meget bedre end ham, men hvor vi kan lære noget sammen.
Efter maden har vi oftest praktiske gøremål, som bad, læsetræning, oprydning og hvis de ting er klaret, så spiller vi spil, går en tur eller ser ipad afhængig af børnenes energiniveau.
Kl. 20.00 bliver ungerne lagt i seng. Optimalt skulle Ida sove lidt tidligere og Simon lidt senere, men lige nu er det nemt at putte dem samtidig og det fungerer rigtig fint. Og engang i mellem skal man tage den nemme løsning.
Kl. 20.30 er det sidste ryddet op. Oftest så finder jeg computeren frem og får klaret et par timers arbejde. Det er ofte ting som planlægning og forberedelse af den efterfølgende dag, skrive indlæg som disse eller telefonisk gennemgang af diverse punkter med Marlene. Det er ikke hver aften jeg arbejder, men når der er behov. Det er der i øjeblikket, fordi jeg blandt andet prioriterer at give Ida lidt kortere dage end normalt, da hun i denne uge er startet i Spiregruppe.
Udover aftentimerne, så indhenter jeg også timer de dage, hvor børnene er hos deres far.
Kl. 23.00 siger jeg godnat. 6,5 timers søvn er slet ikke nok for mig, men det er det der kan lade sige gøre i øjeblikket og så er det sådan det er. Til gengæld prøver jeg at sove længere de dage hvor jeg ikke har børnene hjemme.

Alt i alt så er jeg på alle måder vild med det jobskifte jeg har lavet. Jeg elsker at være selvstændig med alt hvad det indebærer og selvom jeg nu er alene med børnene mange af ugens dage, så fungerer setup’et rigtig fint for os alle tre.

// Christina Bundgaard